TYVENES DAGGRY - GYSERROMAN P DANSK - HORROR NOVEL IN DANISH - BREDEVOORT VAN DEN BERG
I H jveldets tyste hjerte, hvor luften ikke b rer duft af st v, men af forr dnende dr mme, st r Willem Strydom alene. Han er en Tegnl ser, en mester i at lytte til og bne l se, men hans sande gave er at skelne gr nsen mellem den synlige verden og alt det, der lurer i dens skygger. Et truende opkald river ham ud af hans frivillige eksil og tvinger ham ind i en gruppe bundet af f lles skyld for et sidste, umuligt kup: at gennembryde Aurora-valvet. Dette er intet almindeligt pengeskab, men en levende, psykisk intelligent organisme, der ikke alene gemmer p ufattelig v rdifuld data, men p menneskesj les dybeste erindringer og mareridt.Sp ndingen stiger ub nh rligt, mens de tr nger l ngere ind i valvets pulserende, organiske indre, forfulgt af et immunforsvar der kan knuse knogler og sind. Forr deri nder i hvert m rkt hj rne, og gruppens egne indre demoner truer med at opl se alt i kaos. Denne intense psykologiske thriller, skrevet i en tradition af m rk og metafysisk gysen, f rer l seren p en uforglemmelig rejse gennem gr nselandet mellem teknologi og menneskelig bevidsthed, hvor prisen for sandheden kan v re selve ens identitet. Findes der nogen vej ud af skyldens og fortidens uendelige cirkel?
"TYVENES DAGGRY" er en original dansk skr kroman (horror) og videnskabs-fiktion (science fiction) roman af allerh jeste litter re kvalitet, en uundg elig l seoplevelse for den, der s ger en intelligent og n desl s sp ndingshistorie med filosofisk dybde og en atmosf re, som h nger ved langt efter den sidste side er vendt. En roman om den ultimative indbrudstyv, hvor byttet er sj le, og f lden er bevidstheden selv.
"Luften havde ingen duft. Den havde en tekstur: fint st v og sved fra forr dnende dr mme. Det var H jveldets ndedr t, og Willem Strydom bar det i sine lunger som en sygdom. Han stod p verandaen til sin forfaldne landejendom, sine h nder-en gravgraverh nder, en dissekterh nder-knyttet om jernr kv rket. Metallet var varmt, men varmen kom ikke fra solen. Den sivede frem indefra st let, en langsom, unaturlig feber.
Foran ham l bjergene, ikke som et bl t m rke, men som en k mpestor ligkrop under et purpurfarvet t ppe. Skyen som samlede sig over dem var ikke tung af regn. Den var tung af stilhed. En tyk, fugtig stilhed, der slugte lyd.
Inde i huset var stilheden v rre. Det var ikke frav ret af lyd. Det var tilstedev relsen af noget, der l nge burde have v ret d dt, men alligevel ndede. Det var fornemmelsen af nogen bagved skulderen, selvom man ved, at rummet er tomt."