SVANEDAL - GYSERHISTORIE P DANSK - BREDEVOORT VAN DEN BERG
Dyb i de skyggefulde skove i det tidlige Ny Nederland ligger en glemt hemmelighed begravet, og en gammel ondskab, der n gter at d . Da en hollandsk koloni ved verdens rand sporl st forsvinder og efterlader sig kun forkullede ruiner og en eneste, ildevarslende m nt, begynder en jagt p sandheden, der snart afsl rer, at noget langt m rkere end kolonisternes egne synder lurer i vildmarken. Landskabet selv synes at tr kke vejret, tr erne hvisker p et sprog, ingen l ngere kan tyde, og de d de n gter at blive liggende.
Oplev et sug i maven, n r fortiden ikke bare indhenter nutiden, den sluger den. Denne gotiske gyserroman, bygget p omhyggelig historisk research, udvisker gr nsen mellem sk bnetungt sl gtsdrama og benkold r dsel. Tag med p en rejse, hvor hvert skridt dybere ind i skoven ogs er et skridt v k fra fornuften, og hvor en ldgammel, uforklarlig erindring i jorden viser sig at v re langt st rkere end noget menneskeligt krav.
Lad dig opsluge af denne episke fort lling om skyld, overlevelse og en forbandelse, der har ventet i rhundreder. For fans af historisk gys, litter r sp nding og den helt s rlige uhygge, der opst r, n r virkeligheden sl r revner, og noget andet kigger ud.
En uforglemmelig fort lling, der blander historisk realisme med det overnaturlige, og som vil sidde i dig l nge efter sidste side, som en erindring, der ikke er din egen.
"I marts m ned, da solen f rste gang for alvor varmede, sang metallet. Det var ikke det levende sk r fra guld eller skinnet fra en blankpoleret kedel. Det var det d de, gr sk r af bly og tin, st bt til et billede s stort som en j ttes skuldre, p en p l der rakte h jere end den modneste majs. P pladen, i h jt relief, var Det Vestindiske Kompagnis v ben: to stolte skibe, omgivet af slyngede bogstaver og en krone. Et handelsskib og et krigsskib.
For Tamanend, Siconeserh vdingens ldste s n, var det noget ganske andet. Han havde studeret p len i en uge. Han havde set middagssolen varme den, set regnen g re den v d. Med sine skarpe rne jne betragtede han kanten af det solide metal, d r hvor det stak ud fra tr et.
Han ventede til Hosset og hans m nd var draget mod de sydlige marker med spaderne over skuldrene for at ridse jorden til endnu en s son af fejlsl ede afgr der. Da fortet l stille, bortset fra de to vagter ved den store port, n rmede Tamanend sig. Han var ikke hemmelighedsfuld; han gik lige ud, ansigtet udtryksl st. I h nden hvilede hans strids kse, hovedet af skarp sten. Han betragtede pladen, betragtede p len.
Han klemte ksen ind bag metallet, mod tr et. Et eneste kraftigt ryk, en st nnen fra s m der gav efter, og hele v benskjoldet faldt ned i hans arme. Det var tungere end han havde troet. Han bar k ligheden, civilisationens v gt, i sine arme. S vendte han sig og gik, med pladen trykket mod brystet, bort fra p len, bort fra fortet, i retning af de t tte krat hvor hans folk ventede.
Da fl ngede hans skrig himlen."