Fugle over den frosne jord er en stille vandring gennem de landskaber, vi b rer i os.
Mellem vinter og hvile bev ger digtene sig mellem lys og m rke, mellem det der tynger, og det der stadig rummer varme. Naturen er ikke blot en ramme, men et spejl: sne, vind og t taler samme sprog som hjertet.
Hver tekst udspringer af stilheden, hvor minder tager form, og det usagte langsomt tr der frem. Sm jeblikke - en fugl ved vinduet, en h nd der bliver - rummer noget v sentligt.
Det er ikke en fort lling, men et sted. Et rum, hvor man kan standse, genkende noget af sig selv og m ske finde et jebliks ro.
For selv i kulden er der noget, der bliver ved med at leve.
Related Subjects
Poetry